Fuglekiggeri - på tur i anlægget
Kom og få tips og tricks til fuglekiggeri og lær fuglene i dit nærmiljø bedre at kende. Jette Hallig, som er aktiv i Dansk Ornitologisk Forening og derfor har masser af erfaring at dele af, vil tage os på en rundtur i Slagelse Lystanlæg og gøre os opmærksomme på det fugleliv, vi her støder på.
Vi mødes på Slagelse Bibliotek kl. 11, hvor I kan se udstillingen ”Flyvetur i den danske natur” og så går vi i samlet trop til anlægget.
Praktisk info:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Turen er for voksne og børn over 10 år.
Den varer ca. 1,5 time og I er velkomne til at spise medbragt mad på biblioteket efterfølgende.
Husk praktisk fodtøj og tøj efter vejret. Hvis I har en kikkert, må I endelig tage den med.
Se mere inspiration til fuglekiggeri hos Dansk Ornitologisk Forening. (Nyt vindue)