Jazz i trekant

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Kulturpiraternes store dag

Er I en børnefamilie som elsker anderledes, sjove og spændende kulturoplevelser? Så kom til en kreativ og aktiv kulturdag på Slagelse Bibliotek den 21. januar kl. 10.30-12.30

Det er børnefamiliekulturklubben Kulturpiraterne der holder festen, og DU er inviteret!! Der vil være aktiviteter for enhver smag. 

Der vil blandt andet være:
•    Skibsbygning for dem, der gerne vil være med til at lave verdenshistoriens største piratskib af pap
•    Jazzkoncert i børnehøjde med Haletudserne
•    Krea-workshop, hvor der laves flotte fugleskydningstavler
•    Før og Nu billeder fra Slagelse, Korsør, Boeslunde og Skælskør - gå på opdagelse i arkivets gemmer
•    Kæmp som en vikingekriger. En frisk omgang krigertræning, for børn i alle aldre

Alle er velkomne og aktiviteterne er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig, så I dukker bare op, når det passer jer i løbet af formiddagen.

Og hvem er Kulturpiraterne så…
Kulturpiraterne er en kulturklub for alle familier med børn i alderen 0 – 12 år, og den er ganske gratis. Klubben er kulturoplevelser, fællesskab, ny viden og en masse sjov inspiration.

Hvis I melder jer ind i Kulturpiraterne vil du (og din eventyrlystne familie) modtage flaskepost i din indbakke ca. 12 gange om året. Flaskeposten indeholder bl.a.:
•    Oversigt over månedens lokale kulturaktiviteter
•    DIY: Månedens kreative idé
•    Inspiration til kulturoplevelser
•    Særlige klubtilbud

Store kulturpiratsdag er et samarbejde mellem Slagelse Museum, FrirumLab, Vikingeborgen Trelleborg, Slagelse Arkiverne og Slagelse Biblioteker og Borgerservice.

I kan gratis melde jer ind i klubben her: www.kulturpiraterne.dk

Foto: JAZZ I TREKANTEN