Forfatter arrangement

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Live-streaming: Lone Frank & Puk Qvortrup

Se med når Lone Frank og Puk Qvortrup tager en samtale om kærlighedens væsen.

Glæd dig til et enestående møde mellem forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank og forfatter og journalist Puk Qvortrup.

Lone Frank er kendt for sit arbejde med videnskaben, og i hendes nyeste bog ”Størst af alt – om kærlighedens natur” undersøger hun fra en videnskabelig vinkel, hvad kærlighed egentlig er.

Puk Qvortrup udgav i 2019 den autofiktive roman ”Ind i en stjerne”, hvor hun fortæller om pludseligt at miste sin store kærlighed og livets gang herefter.

Arrangementet er en del af projektet ”Viden og oplevelser live med bibliotekerne”, som er et samarbejde mellem seks danske biblioteker. Her mødes en fag- og en skønlitterær forfatter om et givent emne.
Glæd dig til en række sjove, rørende og inspirerende møder. Samtalerne streames online og kan derfor ses hjemme fra din sofa.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Bemærk: Samtalen live-streames fra Facebooksiden HER. Det er ikke muligt at møde op fysisk.

* Lone Frank har udgivet flere videnskabelige bøger og i hendes allernyeste bog fra 2020 ”Størst af alt – om kærlighedens natur” tager hun os med på en videnskabelig rejse gennem kærlighedens væsen. Lone bearbejder kærlighedsbegrebet ud fra en naturvidenskabelig, psykologisk og kulturel indgangsvinkel og sætter sig selv og sine personlige oplevelser i spil på en måde, som gør kærlighedens væsen relaterbar for læseren. Lone har tidligere udgivet bøger som ”Mit smukke genom” og ”Den femte revolution – fortællinger fra hjernens tidsalder”.

* Puk Qvortrup udgav i 2019 den autofiktive roman ”Ind i en stjerne”, hvori hun fortæller om livet efter sin mands pludselige død. Puk stod tilbage med deres lille dreng og deres anden søn i maven – uforstående og chokeret over livets mørke drejning. For hvad gør man, når man ud at det blå mister ens livs kærlighed? Romanen er en barsk fortælling om sorg og fortvivlelse men også en fortælling om accept af livsvilkår og om kærlighedens altoverskyggende kraft, der stadig kan skinne igennem i selv de mørkeste perioder af livet.