Nordisk BørneFilmFestival - Hør fortællingen om Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Slagelse Bibliotekerne og biograferne i Korsør, Skælskør og Slagelse inviterer indenfor til Nordisk BørneFilmFestival for første gang. Du kan finde mange spændende film for børn både på bibliotekerne og i biograferne i uge 42 og 43 - og forberede dig på at se filmatiseringen af Den utrolige historie om den kæmpestore pære, når der læses op på alle biblioteker i efterårsferien.
Oplæsning af Jakob Martin Strids "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" (eller beretningen om, hvordan Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen blev genindsat i sit retmæssige embede som Solbys borgmester til glæde for alle byens indbyggere på nær én).
Billedbogen, der får filmpremiere netop i efterårsferien, er for længst blevet en elsket klassiker.
Tilmeldingen åbnes tre uger inden oplæsningen.
Se det fulde program på Slagelse Bibliotekernes hjemmeside fra oktober.