Om dette arrangement

Tid
(Hele åbningstiden)
Pris
Gratis
Target

Folkemængden i Skælskør

Hele sommeren har børn haft mulighed for at deltage i workshop arrangeret at Skælskør design- og billedskole, hvor de skulle komme med deres bud på hvem de har set i byens gader og hvordan de så ud. Det er blevet til en spændende udstilling med mange forskellige udtryk. De mange figurer kan ses på biblioteket i 14 dage, før de flytter hjem til de kunstneriske børn.

Hvem har du lagt mærke til i Skælskør? Hvem er det, du ser i gaderne? Er det mennesker eller et dyr måske, du kommer til at tænke på? Hvor har du set dem? Hvordan så de ud?

Sådanne spørgsmål var afsættet på workshoppen til alle de glade og kreative børn og enkelte voksne, der mødte op for at bidrage til det fælles værk Folkemængden i Skælskør. Nu er der ca. 100 værker, der udtrykker alt fra strand- og badeliv, gadeliv og folk og dyr ved havnen, fodbold, picnic og hundeluftning. Nogle har afbilledet folk, de kender i byen og en elefant fra cirkusforestillingen kom også med.

Den 13. august kl. 12-14 kan man møde repræsentanter fra billedskolens bestyrelse, der kan fortælle mere om ideen bag workshoppen og de enkelte værker.

Værkerne bliver alle brændt og de bidragende børn kan hente deres figur på biblioteket fra den 14. august og august måned ud.

Læs mere om Skælskør design- og billedskole (nyt vindue)