Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Aflyst // Livestream: Er det sundt at blive bange?

** Må desværre aflyses grundet sygdom. Vi beklager meget. Som optakt til årets De Dødes Nat i Slagelse kan du deltage i et livestream foredrag med horrorforsker Mathias Clasen, der vil fortælle om gyset og hvorfor mange af os tiltrækkes af det uhyggelige selvom vi ved vi bliver bange. Overskriften på foredraget er ”Er det sundt at blive bange?”

Nogle elsker det, andre holder sig langt væk – eller for øjnene, når der bliver sat gyserfilm på, eller når resten af familien går ind i spøgelseshuset. Men helt fra vi er babyer, har vi en interesse for chok-effekter og titte-bøh-lege. 

Det kan virke underligt, at vi frivilligt opsøger gyset, og man fristes til at spørge, hvorfor vi ikke bare lader være? Spørger man Mathias Clasen, der er horrorforsker og lektor på Aarhus Universitet, handler det om, at vi som mennesker leger med frygt som en forberedelsesmekanisme.

Til denne livestream gør Clasen os klogere på begrebet ’rekreativ frygt’, og hvordan små doser af uhygge, muligvis kan hjælpe os til at håndtere følelser som angst, stress og depression.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. Livestreamingen er en del af Folkeuniversitets foredragstilbud.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.