Biblio Bio 14
Biblio Bio 14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse. Titlerne offentliggøres på biblioteket senest ugen inden.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Månedens film:
Vor danske dronning Margrethe 2 fejrer regeringsjubilæum i år. I 50 år har dronning Margrethe således siddet på den danske trone. En anden dronning der også kan fejre jubilæum i år er den britiske dronning Elizabeth 2. Platin jubilæum kan den britiske dronning fejre i år. Hele 70 år har dronning Elizabeth siddet på den britiske trone. Den 6. februar 1952 døde hendes far kong George 6 af Storbritannien og den da kun 25-årige Elizabeth blev udråbt som dronning Elizabeth 2 af Storbritannien. I anledningen af den britiske dronnings jubilæum viser Biblio Bio den Oscar-belønnet film fra 2006, hvor Helen Mirren spiller dronning Elizabeth.
Handlingen udspiller sig i sommerdagene i 1997. Da nyheden om, verdens mest populære kvinde, prinsesse Dianas død, rammer et chokeret og tvivlende britisk folk, trækker dronning Elisabeth 2 sig tilbage bag væggene på Balmoral Castle med sin familie – ude af stand til at forstå folkets reaktion på tragedien. For Tony Blair, den populære og nyvalgte premierminister, er folkets behov for trøst og støtte fra landets ledere meget håndgribelig. Og da følelsesudbruddene bliver stærkere end nogensinde, må Blair finde en måde at reetablere forbindelsen mellem dronningen og det britiske folk.
Engelske Helen Mirrens portræt af dronning Elizabeth blev fuldt fortjent belønnet med en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. En pris hun også modtog af BAFTA og Golden Globe. Filmen blev en af de mest omtalte film det år med hele 96 filmpriser.
Instruktør Stephen Frears. Storbritannien, 2006. Spilletid 100 minutter.
Forbehold:
Arrangementer afholdes efter gældende corona-restriktioner.
Der er tilmelding til alle arrangementer.
Skulle aflysninger blive uomgængelige, refunderes billetprisen i den forbindelse.