Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 14

Biblio Bio viser populær fransk filmklassiker fra 1980’erne.

Provence i 1920'erne. Her ankommer den pukkelryggede Jean De Florette fra byen for at skabe sig et nyt paradis med sin kone og deres lille datter. Men byens store gårdherre César Soubeyran (kaldet Papet), planlægger at stjæle marken fra ham. Ved i al hemmelighed at tappe vand fra kilden som løber ved Jeans gård, tvinges Jean til at gå flere kilometer for at hente vand. Samtidigt med at planterne visner i den hede sommer, drives Jean nærmere vanviddets og ødelæggelsens afgrund. Dette er beretningen om den lille mand mod den store, om godt mod ondt, om liv mod død - i en beretning så mægtig, smuk og gribende, at den ikke efterlader nogen uberørte.

Tre af Frankrigs store skuespillere Yves Montands, Gérard Depardieus og Daniel Auteuil viser stor skuespilkunst som henholdsvis gårdherren Papet, Jean De Florette og nevøen Ugolin.

 

Filmen er baseret på første del af forfatteren Marcel Pagnols populære dobbeltroman fra 1963 (på dansk Kilden i bjergene, 1963)

Anden og afsluttende del viser som eftermiddagsfilmen i september.

De danske oversættelser af dobbeltromanen kan lånes på dit lokale bibliotek.

 

Instruktør Claude Berri

Frankrig 1986
Spilletid ca. 120 minutter

Biblio Bio 14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.