Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 19

Den første torsdag i hver måned viser vi månedens film. Her kan du se eller gense gamle såvel som nye film, der ikke længere er at finde på biografernes repertoire. Denne måneds film er en alvorlig komedie om liv og død

Hvilken film, der spilles, kan ses på biblioteket senest en uge før forestillingen - eller måske du kan gætte det baseret på nedenstående beskrivelse. 

November måneds film handler om Arthur og César, der har været venner siden barndommen. Da Arthur fortæller, at han har kræft, beslutter César sig for at flytte ind hos sin ven for at hjælpe ham med at opnå alt det, som han altid har ønsket sig at gøre, før han dør. Men der er en hage ved det hele: Det er ikke Arthur, der er syg… 

Franske Fabrice Luchini er en yderst kendt skuespiller. De danske biografgængere kender ham for sine roller i film som Mysteriet ved Slack Bay, Selv i de bedste hjem, Mysteriet om Henri Pick og Trofæ-fruen: Potiche – alle film der kan lånes på Slagelse Bibliotekerne. Denne gang spiller han lægen Arthur, der giver sin bedste ven (spillet af Patrick Bruel) en skæbnesvanger besked, som bringer de to endnu tættere på hinanden. En varm film om venskab og om at forfølge sine drømme, før det er for sent.

Instruktør Alexandre de La Patellière & Matthieu Delaporte. Frankrig / Belgien 2020. Spilletid ca. 110 minutter.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.