Biblio Bio 19
Hvilken film, der spilles, kan ses på biblioteket senest en uge før forestillingen - men du får lige et par ord om den herunder også.
Oscar-vinderne Penélope Cruz og Javier Bardem spiller hovedrollerne i dette intense drama, der udspiller sig i en idyllisk landsby lidt uden for Madrid. Her samles familiemedlemmer fra nær og fjern til stor fest. Laura (spillet af Penélope Cruz) ankommer fra Buenos Aires til sin hjemby for at fejre søsterens bryllup og medbringer sin teenagedatter og søn. Under festen forsvinder Lauras datter på mystisk vis og det bliver starten på en febrilsk jagt for at finde hende samtidig med, at familiens største hemmelighed kommer frem i lyset.
Filmen blev valgt til at åbne Cannes Film Festival 2018 og deltog i konkurrencen om De Gyldne Palmer, dog uden at vinde.
Det er den oscarnomineret iranske instruktør Asghar Farhadi der både har skrevet og instrueret november måned film. Han har tidligere lavet kritikerroste og prisvindende dramaer som ”Nader og Simin – en separation”, Fortiden og Sælgeren.
Instruktør Asghar Farhadi, Spanien, 2018. Spilletid ca. 130 minutter.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.