Biblio Bio 19
Der dritte Mann, De Derde Man, Le Troisième Homme, El Tercer Hombre, Il Terzo Uomo, O Terceiro Homem... En filmklassiker fylder 75 år i år. Torsdag 1. september 1949 havde filmen verdenspremiere i England. Kort efter den engelske premiere blev filmen vist ved Cannes Filmfestival, hvor den endte med at vinde hovedprisen De Gyldne Palmer. I dag har filmen fået en velfortjent plads i filmhistorien. Den optræder ofte på lister over verdens bedste film. I 1999 spurgte Det Britiske Filminstitut (BFI) en række nøglepersoner indenfor film- og tv-industrien om hvad de mente var de bedste britiske film i det 20. århundrede. Øverst på deres liste kom omtalte film.
Handlingen kort. Wien 1948. En sønderbombet by, under de allieredes besættelse, hvor sortbørshandlen hersker. Her ankommer amerikanske Holly Martins, forfatter til letlæste cowboy romaner, inviteret af sin barndomsven Harry Lime, blot for at opdage, at vennen er blevet dræbt i en bilulykke. Da Holly Martins begynder at spørge ind til omstændighederne omkring sin vens død, møder han kun modvilje og modstand hos Harry Limes venner og politiet. Hvilket vækker Martins mistanke om at der foreligger en forbrydelse bag vennens død.
Se traileren til filmen her.
Instruktør Carol Reed
Storbritannien, USA 1949
Spilletid: 105 minutter
Gratis, tilmelding påkrævet.