Biblioteksklubben inviterer: Mød forfatter Helle Helle
Helle Helle vil fortælle om sit forfatterskab med hovedvægt på romanen "De", der er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.
Helle Helle vil også fortælle om skriveprocessen bag romanen. Hvordan bliver en roman til? Og hvorfor bliver den – heldigvis – aldrig som planlagt?
Helle Helle har i løbet af en række år skabt sig et navn som en af Danmarks store forfattere. Hun formår med en saglig realisme at indfange trivialiteten i almindelige menneskers hverdag, og dét at vi kan genkende os selv og vores omgivelser i hendes bøger, er bestemt en af grundene til hendes bøgers store popularitet.
Læs mere om Helle Helle på forfatterweb.dk og på forfatterens hjemmeside
Arrangementet er for Biblioteksklubbens medlemmer, og alle er velkomne i klubben. Du kan læse mere om klubben og gratis melde dig ind her
Støttet af: