Bygnings- og arkitekturpris uddeles
Kom og se de smukke nominerede bygningsværker, når to priser uddeles på Slagelse Bibliotek.
Slagelse Kommune har siden 1988 uddelt en bygnings- og arkitekturpris til byggeri og anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. Udover at være en anerkendelse til bygherre og arkitekt er det Slagelse Kommunes ønske, at præmieringen af de gode eksempler vil medvirke til at øge interessen for og inspirere til endnu flere smukke bygninger og byrum.
I 2020 valgte bedømmelseskomiteen at præmiere Landsgrav Friskole i Slagelse, samt at give hædrende omtale til Dyhrs skole og Slots Bjergby daginstitution og Hashøjskolen.
I dette års nomineringer indgår boliger, institutioner og anlæg. I år uddeles to priser, en til nybyggeri og en til renovering af en eksisterende bygning.
Der vil være kaffe, kage og taler.