Foredrag: Beatles for alle – med musikjournalist Per Wium
Per Wium fortæller underholdende om The Beatles med fokus på deres musik.
Om den musikalske rejse fra den første LP “Please please me” til det imponerende sidste album “Abbey Road” mindre end syv år senere. Om “lyden af The Beatles”, som i høj grad er deres sangstemmer. Om relationen Lennon/McCartney, om Harrisons kamp for at blive accepteret som sangskriver – og om Ringo Starr og hans unikke trommespil. Om den store påvirkning fra klassisk musik.
Undervejs sjove og spændende anekdoter, som er med til at fortælle historien om alle tiders største musiknavn.
Per Wium er musikjournalist med speciale i The Beatles. Han har udgivet bogen “BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik” (2010, revideret 2015).
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tags