Susanna Sommer
Susanna Sommer

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 19:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Foredrag: Susanna Sommer & Sangenes blå bog

Denne aften kan man opleve radioproducent Susanna Sommer fortælle om sangskatten og højskolesangbogen. Fortællingens udgangspunkt er et roadtrip, hun tog for et par år siden, i selskab med en kollega. Med sangene som kompasnål, gik de to på jagt efter historien om sangbogen og dens betydning for højskolebevægelsen og danmarkshistorien - og for de nutidige sangfællesskaber, der udfolder sig på biblioteker, cafeer og i forsamlingshuse.

Turen blev omsat til radioserien ”Sangenes Blå Bog”, der fortæller om sangskattens melodier og tekster, nationalfølelse, folkelighed, sangkrige, eksklusion og fællesskab - og om de mennesker, som sangene har berørt og forandret. Serien blev i 2019 hædret som årets bedste musikudsendelse, med den prestigefyldte internationale radiopris Prix Europa – og foredraget byder selvfølgelig på lydklip fra udsendelserne.

Susanna Sommer, der for nyligt er flyttet til Korsør, er selvstændig radio- og podcastproducent og underviser bl.a. i fortællende journalistik og lydfortællinger på Syddansk Universitet.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.