Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Forfatterforedrag: På tur gennem Erling Jepsens forfatterskab

Erling Jepsen er en af landets mest læste forfattere med sine underholdende, lavmælte og tit tragikomiske fortællinger. “Kunsten at græde i kor”, “Frygteligt lykkelig” og ”Gramhavet” er blot et par af titlerne, mange vil genkende.

I levende live, er Erling Jepsen i lige så høj grad historiefortæller, som han er i bøgerne. En fortæller af grumme historier, der bider sig fast i læseren, fortalt med lethed og subtil humor lurende bag alvoren. Det kan man opleve, når han denne aften tager os med på tur gennem sit forfatterskab, gennem Sønderjylland og bag om historierne, stederne og karaktererne i hans romaner. Karakteristisk for Erling Jepsen er nemlig også, at han tit bruger Sønderjylland, hvor han blev født i 1956, som scene for sine historier.

Erling Jepsen er dramatiker og forfatter. Han er født i Gram i Sønderjylland og en stor del af hans forfatterskab tager udgangspunkt i netop denne egn af Danmark og faktisk også i Jepsens egen barndom.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.