Hans Petter Hougen
Hans Petter Hougen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr

Krimi i virkelighed og fiktion - når videnskab bliver underholdning

Kriminalstof fylder i medierne, på sendefladen og i bøgernes verden. Vi fascineres af virkelighedens og fiktionens kriminalsager. Vi elsker at gyse, men for retsmediciner Hans Petter Hougen er det bare en almindelig dag på kontoret.

Hans Petter Hougen arbejder som stabsobducent ved Retsmedicinsk Institut i København - et sted, der for de fleste rummer en særlig mystik og fascinationskraft. Det er nemlig på instituttets kolde stålborde, at opklaringen af virkelighedens kriminalsager begynder.

Følg med ind i retsmedicinens verden, når Hans Petter Hougen fortæller om arbejdet som dødens detektiv i kriminalitetens verden. Han giver os et unikt indblik i, hvordan en retsmediciner bidrager til opklaringen af selv de mest komplicerede mordgåder, hvor kun videnskaben anvendes til at redegøre for menneskets sidste timer i live og indtil ankomsten på Retsmedicinsk Institut.

Sammen med Hans Petter Hougen har vi inviteret krimiekspert og anmelder ved Politiken, Bo Tao Michaëlis til at diskutere, hvordan videnskaben er skildret i fiktionens verden, og om krimigenren er en brugbar metode til at formidle naturvidenskab. Det er naturligvis også oplagt at diskutere eksempler på forfatternes gode – eller mindre gode researcharbejde. Og er fiktion i det hele taget brugbar til god formidling af videnskab?

Billetpris 50 kr. inkl. en kop kaffe, the eller et glas vin.

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Mord i virkeligheden : 24 retsmedicinske sager

(2013)
Læs mere
Bent Isager-Nielsen: Efterforskerne : sådan fælder de Danmarks drabsmænd GennemseGennemse
  • Bog

Efterforskerne : sådan fælder de Danmarks drabsmænd

Af Bent Isager-Nielsen (2012)
Den tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager-Nielsen (f. 1951) fortæller om det tætte samarbejde med retsmedicinere...
Læs mere