Kropsvæsker og cocktails - Klaus Larsen
De fire kropsvæsker – blod, slim, gul og sort galde – udgjorde i mere end 2000 år grundlaget for lægevidenskabens teorier om sygdomme og sundhed, helbredelse og død.
Man mente, at menneskekroppen bestod af de fire kropsvæsker. Der skulle være balance i dem for ikke at udløse sygdom. Havde man for meget eller for lidt af en af dem i kroppen, blev man syg. Det var lægens job at styrke eller tappe en af væskerne for at kurere sygdom og holde kroppen sund.
Dyk ned i den væskende fortælling om kroppen med Klaus Larsen og hør om lægekunstens udvikling i Danmark fra middelalderen, hvor overtro, kirke og gamle læresætninger dominerede, til et mere naturvidenskabeligt syn på sygdomme i oplysningstiden og frem til den moderne lægevidenskab i dag.
Det flydende foredrag bliver akkompagneret af en bartender, som med inspiration fra de fire kropsvæsker fremtryller lækre væsker i cocktailglassene til os.
Billetter á 100 kr. inkl. 2 cocktails kan købes fra den 5. februar