Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Livestream: Danmarks natur fra istid til nutid

Lektor Hans Henrik Bruun giver sit bud på, hvilken natur og biodiversitet vi kunne få, hvis vi gav plads til det.

Vi taler i dag meget om biodiversitetskrise og naturbevaring, og fra politisk hold forsøger man nu at bruge vildere natur med rådne træstammer og store planteædere som middel til at bremse artstabet. Men hvordan ser vild natur egentlig ud i Danmark?

Hvilke planter, dyr og svampe levede engang i det stykke af verden, som vi i dag kalder Danmark? Hvilke processer formede økosystemerne? En del af svaret kan vi finde ved at kigge bagud på naturens og biodiversitetens udvikling i Europa – og i særdeleshed Nordeuropa – gennem de seneste par millioner år.

Hver livestream består af cirka 45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 08.-17. marts 2024 sætter fokus på NORDEN.

Forårets livestreaminger er en del af Aarhus Folkeuniversitet.