Livestream: Nordens historie på 45 minutter
Historiker og forfatter Lars Hovbakke giver 45 minutters lyn-introduktion til Nordens historie.
At de nordiske lande i dag har et særligt fællesskab, kan ikke komme som den store overraskelse. Men hvad er det, historisk set, der binder os sammen? Og har vi altid sat pris på naboskabet?
Slet ikke. Faktisk har det meste af den nordiske historie indtil begyndelsen af det 19. århundrede bestået af voldsomme krige i kampen om magten. Herfra voksede der en identitet ud af skæbnefællesskabet.
Hver livestream består af cirka 45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der den 08.-17. marts 2024 sætter fokus på NORDEN.
Forårets livestreaminger er en del af Aarhus Folkeuniversitet.