Slagelse:DOX - The many lives of Eduoard Louis
Denne aften kan du se dokumentarfilmen "The many lives of Eduoard Louis" på Slagelse Bibliotek:
En af samtidens vigtigste forfattere inviterer os på en personlig spadseretur gennem den fortid, han har gjort op med i sine selvbiografiske romaner. Klasse, kultur, seksualitet, identitet og dannelse - Édouard Louis taler af erfaring.
Filmens synopsis:
Siden debuten ’Færdig med Eddy Bellegueule’ har den 31-årige franske forfatter Édouard Louis udgivet fire bøger yderligere om sig selv, sin familie, sin hjemby, sin seksualitet, sin klassekamp, sin fortid og sin transformation. Bøgerne har gjort ham til en af samtidens vigtigste og mest kendte franske forfattere. Og i ’The Many Lives of Édouard Louis’ tager Édouard Louis os med på en personlig spadseretur gennem sin transformation fra en fattig familie i Nordfrankrig til nu at være en del af kulturens privilegerede elite i Paris. Undervejs beretter han om alt fra klassekamp, maskulinitet, skam og identitet til spørgsmål om, hvordan man snakker, hvordan man smiler, og hvordan man egentlig holder på sin kniv og sin gaffel.
Spilletid: 72 min
Instruktør: François Caillat
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk
Læs mere om Cph:DOX HER