Om dette arrangement

Tid
15:30 - 16:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Stumfilm med livemusik

Oplev filmvisning, som den foregik for over 100 år siden, når der vises stumfilmklassikere med liveakkompagnement af den klassiske pianist Ronen Thalmay.

Ronen har en særlig evne til at fange stemninger i filmen og omsætte dem musikalsk. Al musikken improviseres i nuet med brug af enkle ledemotiver og melodier, som giver akkompagnementet en helhed,
der understøtter filmens følelser.

Ronen Thalmay er konservatorieuddannet pianist og har bl.a. været fast tilknyttet som live-akkompagnatør til Cinematekets stumfilmsfremvisninger samt stumfilmsfremvisninger
i hele landet. Før hver fremvisning vil han fortælle om den film der vises og indvie publikum i, hvordan han musikalsk ”smelter” sammen med stumfilmen.

På Slagelse Bibliotek vises filmen Klovnen, der er en klassisk stumfilm - et kærlighedsdrama fra 1917, om cirkusklovnen Joe Higgins, der bliver opdaget af en verdensberømt kunstneragent, der lover ham rigdom og berømmelse. 

I Korsør Kulturhus vises filmen Den sorte drøm, der er en dansk stumfilm fra 1911 med stjerneskuespillerne Asta Nielsen og Valdemar Psilander i hovedrollerne. Cirkusprinsessen Stella (Asta Nielsen) er fanget mellem to mænds kærlighed – et drama om jalousi, duel og ære.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.