Forår på biblioteket - Nyt program ude nu!

Velkommen til foråret på bibliotekerne. Vi har samlet et væld af oplevelser til både store og små - og vi glæder os til at se jer.

Af Katrine Jørgensen

Bibliotekernes forårsprogram er landet fra tryk, og det byder, som altid, på kulturoplevelser for både børn og voksne - teater, litteratur, film, læseklubber og forfattermøder, ny viden og et smil på læben - fra mytologi over øl til Taylor Swift og Dante.

Du finder livsbekræftende foredrag og inspirerende møder med mennesker, der har noget på hjerte. Du vil også se, at bibliotekerne samarbejder med kommunens andre kulturaktører, så til nogle arrangementer byder vi indenfor i nye rammer - men det er selvfølgelig stadig DIT bibliotek, som står bag.

2025 er også året, hvor vi kan fejre Korsørs 600-års købstadsjubilæum. Bibliotekerne bidrager selvfølgelig også til festlighederne med en række jubilæumsarrangementer hen over året. Det bliver en sand fest.

Du kan finde alle vores forårsarrangementer under 'Oplev' her på siden.

Vi glæder os til at se jer - både på bibliotekerne og rundt i kommunen.

 

Oplev på bibliotekerne