Foredrag: Aktive lyttere, grå radiomus og røde lejesvende: Danmarks Radio 100 år

Den 1. april 2025 har Danmarks Radio sendt radio i 100 år. I den anledning inviterer vi på et underholdende kulturhistorisk strejftog gennem 100 års radio- og danmarkshistorie i et foredrag fyldt med sjove, bevægende og spændende lydklip fra radioarkivet.
Tags
Forår 2025- Date
- 31 marts 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 40 DKKBiblioteksklubben: 20 DKK
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
Foredraget handler om det danske fællesskab og den identitet radioen gennem tiderne har skabt, censureret og sat til debat.
Det er en unik mulighed for at opleve danmarkshistorien, som den virkelig lød, og følge Danmarks Radios vej fra 20'ernes rolle som monopol og belærende foredragsradio frem til nutidens medie, som skal skaffe sig ørenlyd i et hav af stemmer, information og underholdning.
Aftenens foredragsholder er Susanna Sommer, som er prisbelønnet radio- og podcastproducent. Hun er bosat i Korsør og har tidligere lavet flere serier til P1 om radiohistorien.
Billetter: 40 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben.
Billetsalg åbnes 14. januar.