Slagelse Biblioteker og Borgerservice er åbne
Du skal ikke længere vise coronapas, når du besøger bibliotekerne eller Borgerservice. Det er heller ikke et krav længere, at du skal bære mundbind eller visir.
Biblioteker
Bibliotekerne åbner i overensstemmelse med regeringens og Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det betyder blandt andet, at du frit kan gå rundt på biblioteket og finde de materialer, du gerne vil låne. Du må også gerne sætte dig ned og læse dagens avis, bruge en PC eller mødes med din læsegruppe.
Vores personale vil naturligvis stå til rådighed for hjælp og vejledning.
Læs mere om aflevering, fornyelser og gebyrer længere nede på denne side.
Bibliotekernes åbningstider
Husk tidsbestilling, hvis du skal besøge Borgerservice.
Borgerservice
Borgerservice genåbner, som vi kender det med tidsbestilling.
Bestil tid til Borgerservice
Via. dette link kan du bestille tid: Borgerservice - bestil tid (nyt vindue)
Med tidsbestilling kan vi betjene dig, når det passer dig bedst, og du undgår samtidigt ventetid.
Annullering af tid
Husk at annullere din tid, hvis du bliver forhindret. Du kan annullere din tid via den sms, du har fået. Eller du kan ringe til Borgerservice, og så hjælper vi dig.
Du kan ringe og få hjælp på 58 57 57 57.
Vi glæder os til at se jer igen!
/// Nedenfor har vi samlet nogle mest stilte spørgsmål til genåbningen ///
Generelt om genåbningen
Hvornår åbner biblioteker og Borgerservice igen?
Biblioteker og Borgerservice i Slagelse kommune åbner onsdag den 21. april.
Der bliver ikke tilskrevet gebyrer på materialer, der skulle have været afleveret i lukkeperioden. Læs mere nedenfor under afsnittet ”Aflevering, fornyelser og gebyrer”
Omfatter genåbningen også Slagelse Arkiverne?
Ja, fra den 25. maj genåner Slagelse Arkiverne. Se åbningstider og læs mere på deres hjemmeside HER .
Kan jeg komme på biblioteket og arbejde?
Ja, det vil være muligt at sidde på biblioteket og arbejde. Så længe du spritter af efter dig selv og følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Aflevering, fornyelser og gebyrer
Kan jeg afhente mine reservationer og Click &Collect poser?
Ja, du kan afhente alle reserverede bøger og andre materialer på bibliotekerne. Hvis du har reserveringer, du ikke nåede at hente før nedlukningen den 9. december, kan de afhentes senest torsdag den 29. april. Sidste mulighed for afhentning af Click & Collect poser er også den 29. april.
Lånetiden på mine lån er overskredet – skal jeg betale gebyr?
Hvis du har haft materialer til aflevering i nedlukningsperioden vil der ikke blive tilskrevet gebyr de første 14 dage efter genåbningen. Du skal derfor aflevere dine materialer igen SENEST DEN 5. MAJ for at undgå gebyr.
Har du spørgsmål til gebyrer, skal du sende en mail til bibliotek@slagelse.dk
Jeg er ikke længere interesserede i de bøger, jeg har reserveret.
Hvis du ikke længere er interesserede i dine reserveringer, kan du slette dem ved at logge ind på din lånerstatus på www.slagelsebib.dk eller via app’en ’Biblioteket’. Det ville være en stor hjælp for os på biblioteket.
Er det muligt at printe på biblioteket?
Ja, du kan både printe, kopiere eller scanne på biblioteket.
Arrangementer
Afholdes planlagte aktiviteter?
Ja, lige nu afholdes de planlagte arrangementer, som kan afvikles forsvarligt under Sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Vi tilpasser løbende vores arrangementer efter retningslinjerne. Se vores aktiviteter og arrangementer her: www.slagelsebib.dk/arrangementer
Kontakt os
Hvis du har andre spørgsmål til bibliotekerne, er du velkommen til at sende en mail til bibliotek@slagelse.dk eller kontakt os pr. telefon 58 57 57 57. Du kan også spørge personalet på dit bibliotek.
Skal du tale med Borgerservice, er du velkommen til at ringe på 58 57 57 57.