Krimi i virkelighed og fiktion - når videnskab bliver underholdning
Hans Petter Hougen arbejder som stabsobducent ved Retsmedicinsk Institut i København - et sted, der for de fleste rummer en særlig mystik og fascinationskraft. Det er nemlig på instituttets kolde stålborde, at opklaringen af virkelighedens kriminalsager begynder.
Følg med ind i retsmedicinens verden, når Hans Petter Hougen fortæller om arbejdet som dødens detektiv i kriminalitetens verden. Han giver os et unikt indblik i, hvordan en retsmediciner bidrager til opklaringen af selv de mest komplicerede mordgåder, hvor kun videnskaben anvendes til at redegøre for menneskets sidste timer i live og indtil ankomsten på Retsmedicinsk Institut.
Sammen med Hans Petter Hougen har vi inviteret krimiekspert og anmelder ved Politiken, Bo Tao Michaëlis til at diskutere, hvordan videnskaben er skildret i fiktionens verden, og om krimigenren er en brugbar metode til at formidle naturvidenskab. Det er naturligvis også oplagt at diskutere eksempler på forfatternes gode – eller mindre gode researcharbejde. Og er fiktion i det hele taget brugbar til god formidling af videnskab?
Billetpris 50 kr. inkl. en kop kaffe, the eller et glas vin.