Biblio Bio
Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser, der kommer på hjemmesiden ca. 7 dage før filmen vises – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.
Teaser:
Biblio Bio viser fem gange Oscar nomineret film fra 2017.
Christine er i mere end almindeligt teenageoprør i Sacramento – Californiens svar på Midtvesten. Hun vil så langt væk fra barndomshjemmet som muligt. Hun vil ikke engang bruge det navn, hendes forældre gav hende ved dåben, men det, hun har givet sig selv: Lady Bird. Men hun er endt på den lokale kristne high school, hvor hun har svært ved at passe ind og vakler mellem de forskellige kliker. Og mens hun drømmer om at komme på college ovre på Østkysten – hvor de har kultur. Derhjemme kæmper hun samtidig bitre kampe med sin mor, som altid kritiserer hende. Det bliver ikke bedre af, at hendes far mister sit arbejde og moderen må arbejde ekstra vagter. Et lyspunkt er dog, at hun kommer med i årets musical, hvor hun møder den søde og respektfulde Danny, der kommer fra den velhavende del af Sacramento. Og snart blomstrer romantikken.
Saoirse Ronan spiller titelrollen som Christine/Lady Bird, mens Laurie Metcalf spiller hendes hårdt prøvede mor. Filmen er skrevet og instrueret af den unge og talentfulde Greta Gerwig, der selv er vokset op i Sacramento. Dette er hende første film som selvstændig instruktør.
Instruktør Greta Gerwig, USA, 2017. Spilletid ca. 90 minutter
Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.