Biblio Bio
Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser, der kommer på hjemmesiden ca. 7 dage før filmen vises – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Biblio Bio viser prisbelønnet japansk film fra 2013
På grund af sygdom måtte vi aflyse januar måneds aften filmvisning. Da der har været mange forespørgsler den aflyste film vil filmen nu blive vist som Månedens Film i februar.
Ville du vælge dit ukendte, biologiske barn eller det barn du i seks år havde troet var dit eget? Biblio Bio starter 2019 sæsonen med at vise den anerkendte japanske filmmager Koreeda Hirokazus rørende familiedrama, som vandt Juryens Pris på Cannes-festivalen 2013.
Arkitekten Ryota og hans kone Midori får vent op og ned på tilværelsen, da et uventet telefonopkald fra hospitalet meddeler dem, at deres seksårige søn Keita blev forbyttet ved fødslen og ikke er deres biologiske barn. Nyheden kommer som et stort chok, og den ærekære Ryota får pludseligt svært ved at føle samme uændrede hengivenhed over for Keita som sin kone. Da parret møder den ubekymrede og kærlige familie som har opdraget deres biologiske søn de sidste seks år, begynder Ryota at sætte spørgsmålstegn ved sine egne familieværdier, og han må træffe et afgørende valg mellem ‘blodsbånd’ og ‘kærlighed’. Et valg som vil ændre begge familiers liv for altid.
Instruktør Koreeda Hirokazu
Japan 2013
Spilletid ca. 100 minutter
Tilmelding
Tilmelding sker via tilmeldingsbjælken til højre.
Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.