Filmatiserede bøger Inspiration til film, musik og spil Af Mette Rasmussen 19.09.19 Hvis du trænger til en god bog, som du efterfølgende kan sammenligne med den filmatiserede udgave. Call me by your name Af: André AcimanUnge Elios bor med sine forældre ved den italienske riviera. En sommer ankommer manden Oliver, som er lidt ældre end Elios. Oliver skal bo der et stykke tid og hjælpe Elios' far. Snart opstår der kærlighed og erotik imellem de to mænd. Ud og stjæle hesteAf: Per PettersonI en øde sæterhytte sidder den gamle mand Trond og tænker på den fjerne fortid, i sommeren 1948, hvor han og faderen befandt sig samme sted, i en idyllisk sommer, som fik en brat afslutning. Barry LyndonAf: William Makepeace ThackerayDen irske Raymond Barry lever en omtumlet tilværelse i 1700-tallet, hvor han deserterer fra hæren og ægter den rige enke Lady Lyndon for at komme ind i aristokratiet. TimerneAf: Michael CunninghamFortællingen skildrer tre dage i tre vidt forskellige kvinders liv i forskellige tidsperioder i 1900-tallet. Trods forskellene samles temaet i ét spørgsmål - med Virginia Woolf - om at vælge selvmord eller vælge fra. SkandalenAf: Zoe HellerOndskabsfuld indvendig og omsorgsfuld udadtil fortæller Barbara sin veninde Shebas historie: den 40-årige kvinde forelsker sig i sin 15-årige elev Steven, og det kan naturligvis kun ende i den store skandale. SoningAf: Ian McEwanDen 13-årige romantiske Briony Tallis overværer på familiegodset i Sydengland i 1935 noget, som hun i sin uerfarenhed mistolker - med svære konsekvenser for de implicerede inclusive hende selv, hen over 2. verdenskrig og resten af århundredet. Den danske pigeAf: David EbershoffRoman bygget over det danske kunstnerægtepar Gerda og Einar Wegeners skæbne. Som den første nogensinde fik han foretaget en kønsskifteoperation, i Dresden i 1920'erne, og blev forvandlet til Lili Elbe. PigebørnAf: Louisa M. AlcottFire søstre i alderen 12-16 år må klare sig alene med deres mor, mens deres far er ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Tjenerindens fortællingAf: Margaret AtwoodIkonisk fremtidsvision fortalt af en kvinde, der er "tjenerinde" i et nyopstået regime. Hun har mistet alt i sit tidligere liv og lever nu som potentiel leverandør af babyer til magthaverne i et dystopisk samfund.