Introduktion til informationssøgning og kildekritik på nettet

Eleverne bliver vejledt i, hvad de bør tænke over i forbindelse med søgninger på internettet, nyheder, billeddeling, og hvordan de kan vurdere en hjemmeside og dens relevans. De bliver præsenteret for enkelte kildekritiske metoder.

Tilbuddet er henvendt til mellemtrinnet eller udskolingen og varer omkring 20-40 minutter pr. oplæg.

Programmet kan sammensættes udfra følgende emner:
Billeddeling og god stil online (ca. 40 minutter)
Brug af billeder i opgaver (ca. 20 minutter)
Hvad er data? Hvad giver du tilladelse til bliver delt om dig? (ca. 20 minutter)
Spot det fake - nyheder, fake news og clickbait (ca. 30 minutter)
Informationssøgning på slagelsebib.dk og Faktalink (mellemtrin ca. 30 minutter)
Informationssøgning på slagelsebib.dk, bibliotek.dk samt Faktalink (udskoling ca. 30 minutter)
Søgning på nettet og kildekritik light (mellemtrin og udskoling ca. 45 minutter)

Særlig opmærksomhed i forbindelse med opgaveskrivning:
Her bør der bookes tid til både Informationssøgning på slagelsebib.dk m.m. og Søgning på nettet og kildekritik. På den måde kommer eleverne hele vejen rundt og lærer hvordan de søger efter fysiske materialer, søger online og kvalitetsvurderer både hjemmesider og fysiske bøger / artikler.    
 
Ønskes der mere fokus på et givent område kan vi i fællesskab udvikle et program.

Introduktionen kan finde sted på biblioteket eller på skolen alt efter ønske og behov.

Læs om booking og praktiske oplysninger.