Modellervoks
Beskrivelse:
Bland 5 dl. mel, 2 dl. fint salt, 2 spsk. citronsyre, 1 tsk. madolie og 5 dl. vand i en gryde. Rør ingredienser godt sammen og lad dem koge under konstant omrøring i ca. 3 minutter. Tag voksen af varmen og lad den køle lidt af, så ingen brænder fingrene. Nu burde massen allerede have en konsistens som smidig modellervoks. Tag nu engangshandsker på og del modellervoksen i mindre portioner. Tilsæt lidt frugtfarve i de farver I ønsker. Når farven er blevet godt æltet ind, er modellervoksen klar til brug. Modellervoksen kan holde i en lufttæt beholder i ca. en måned – men den bliver hurtigt grumset at se på, efterhånden som farverne bliver blandet godt og grundigt sammen.
Fif:
Hvis I har lyst, kan I tilføje et par dråber æterisk olie, for at give nogle af farverne duft.
Ekstra materiale:
Her er en opskrift fra Valdemarsro.dk på hjemmelavet modellervoks, med video til, hvordan man gør:
https://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-modellervoks/
En idé til modellervoks kan også være at blande hakkede krydderurter eller tørrede blomster i, får at gøre legen endnu mere sanselig – og får at give farver en duft:
https://www.pinterest.dk/pin/400609329362866408/
Man kan også farve sin modellervoks strålende gul med mælkebøtter:
https://parentingchaos.com/diy-dandelion-playdough/