Udstansninger og stensils – planeter med og uden farver

Det skal du bruge: Pap, hobbykniv, kridt

Beskrivelse:
At tegne med kridt er en sjov udendørs aktivitet og regnen vasker ens ”lærred” rent, så man kan gå i gang igen og igen. Men det er også sjovt at se hvor forskellige udtryk man kan lave med kridt på asfalt inden for præcis den samme ramme. Det er særligt tydeligt, hvis man giver hvert barn en ramme – eller en udstansning – som de kan tegne indenfor. Det kan man bl.a. gøre ved at skære en kvadrat ud af pap (f.eks. 40x40 cm.) og skære en cirkel ud midt i papfladen. Giv hvert barn deres egen ramme med hul i midten og lad dem farve inden for den. Bagefter kan I beundre, hvor forskellige hver cirkel er blevet. Nu kan I give børnene hver deres papcirkel og lade dem tegne ovenpå den og udenom dem. Når I fjerner deres ”stensils” er der flotte runde tomrum i en verden af farver. 

Fif:
Hvis børnene tegner deres værker tæt på hinanden, kan I bruge dem som hoppe- eller hinkeruder. 

Ekstra materiale:
Kridt tegninger, både med udstansninger og stensils, er jo faktisk en slags gadekunst. I kan tænke i at lave anden gadekunst sammen med børnene også. For eksempel kan I lave en stensil for vuggestuen, som I kan tegne rundt omkring, når I er på tur. Så kan børnene følge deres egne spor, sammen med deres forældre senere. I kan også ’yarn-bombe’ legepladsen og vikle farverig garn rundt om nedløbsrør eller gyngestativer, så børnene kan se, de er med til at præge verden omkring dem.