Yderst sjov leg med hvid ”slim”

Det skal du bruge: Skål, ske, decilitermål, kartoffelmel, vand, opvaskebalje, eventuelt frugtfarve.

Beskrivelse:
Bland 500 g. kartoffelmel med 3 dl. vand med en ske eller med fingrene. Hæld den slimede masse over i en opvaskebalje og stil den i børnehøjde. Slimet er virkelig sjovt at undersøge, fordi den bliver fast, når man klemmer om en håndfuld, men flydende når man letter presset på massen. Hvis man former en kugle, opløses den for eksempel i en sø af slim for øjnene af en, hvis man lægger den fra sig. Hvis I har lyst, kan I mikse frugtfarve i vandet inden I blander det med kartoffelmelet. Så får I slim i andre farver. 

Fif:
Slimet kan fryses i isterningebakker! Så kan man opleve hvordan det smelter i ens varme hænder.

Ekstra materiale:
Slim af kartoffelmel er faktisk videnskab. Se her: 
https://universe.dk/da/sjov-videnskab/kartoffelslim

Og her er et eksempel på leg med slim, hvor slimen er blevet tilsat farvestof: 
https://kriblekongen.dk/troldesnot-slim-lavet-af-kartoffelmel-og-vand/