En eventyrlig rejse
Sidst, men ikke mindst, har vi fået støtte af Kunstfonden til at få besøg af udstillingen ”Eventyrrejsen”, baseret på Tove Krebs Langes bog af samme navn, i det Røde Tårn. Her har 2. klasses elever, børnehavebørn, bedsteforældre og børnebørn samt børnefamilier haft mulighed for at gå på opdagelse i diverse eventyr, og få svar på spørgsmål som: hvordan er det at bo i en glassko? Hvordan opfører geder sig over for gamle trolde? Og hvad levede Hans og Grete af, da formuen fra heksen slap op?
Det har været en herlig rejse ud i eventyrenes verden, hvor vi på biblioteket har lært en masse om, hvordan vi kan fortælle eventyr, kan undre os over fortællingerne og digte videre på slutningerne. Nu er vi hjemme igen i bibliotekets vante rammer – fyldt med ny viden om eventyrformidling og god energi til at videreformidle dem til jer.
En stor oplevelse har blandt andet været, at mange af vores fantastiske besøgende børn, ikke længere fortæller, at de har hørt et eventyr, de har set et eventyr! Hvis I godt kunne tænke jer, enten at læse et eventyr, høre et eventyr eller se et eventyr – her nedenfor kommer der, nogle gode anbefalinger til eventyrligt gode fortællinger.
Og hvis I får lyst til at tjekke jeres viden om eventyr, så kommer der her en varm anbefaling til ”Eventyrrejsen” af Tove Krebs Lange.
På Filmstriben kan I også finde en verden fyldt med eventyrlige film I kan se derhjemme. I kan finde en en hel masse film her.