Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 14

Der vises en skøn blanding af nyere og gamle film, de sjove og de alvorlige – alt sammen film, der spænder bredt. Grundet Kristi Himmelfartsdag vises filmen allerede om onsdagen. Denne dag byder på filmatiseringen af Steinbecks roman Vredens druer.

Biblio Bio 14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse (Grundet Kristi Himmelfartsdag er det i maj om onsdagen). Titlerne offentliggøres på biblioteket senest ugen inden. 

Beskrivelse: 
Den store Depression. Oklahoma, USA. Efter at have udstået sin straf for manddrab løslades unge John Joad. Da han vender tilbage til sin barndomshjem, opdager han, at familiens gård er overtaget af banken. Ligesom tusinder andre familier i lignende situation tvinges familien Joad på en lang rejse til forjættede Californien i håb om et bedre liv.

Mesterinstruktøren John Fords syv-dobbelt Oscar-nominerede klassiske arbejdsdrama efter John Steinbecks roman er nok en af sin generations mest betydende film. Med sine dybe, intense sort-hvide billeder og fremragende skuespil formidler filmen på fornemste vis den stille resignation og desperation, der herskede under depressionen. Hvor millioner af amerikanere fik revet hele deres fundament bort under dem uden mulighed for at forstå, hvem eller hvad, der var skyld i ulykkerne.

I den seneste udgave af AFI’s (American Film Institute) liste over de 100 bedste amerikanske film nogensinde fra 2007 er John Fords film placeret på en flot 23. plads. Klik her for ar se den komplette liste. https://www.afi.com/afis-100-years-100-movies-10th-anniversary-edition/

Instruktør John Ford. USA, 1940. Spilletid ca. 120 minutter. 

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Forbehold:
Arrangementer afholdes efter gældende corona-restriktioner.

Der er tilmelding til alle arrangementer.

Skulle aflysninger blive uomgængelige, refunderes billetprisen i den forbindelse.