BiblioteksBriksen
BiblioteksBriksen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

BiblioteksBriksen

Vi hugger stadig lidt fra Brinkmann - og på vores helt egen måde. Slagelse Biblioteker fortsætter successen med BiblioteksBriksen. Det er en samtaleklub, hvor vi tager fat i emner, der alle har været behandlet i Brinkmanns briks på Danmarks Radios P1.

Vi tager hver gang fat i en ny podcast som udgangspunkt for gode samtaler, der fører os rundt om og videre med det givne emne. Det vil handle om os selv, hinanden og alle de andre – som mennesker.

Det er ikke en forudsætning, at du har læst filosofiske værker eller er bekendt med alle de store tænkere, der har gæstet eller bliver nævnt hos Brinkmann i radioen, men du skal naturligvis have lyst til at samtale om emnerne ud fra dine egne erfaringer og det sted, hvor du er i livet.

Vi sørger for lidt godt til mave og gane, og sætter rammerne for en række hyggelige, spændende og inspirerende aftener.

Du vil en uges tid inden mødet modtage en mail med emnet og link til podcasten. Alle podcasts varer en lille time. 

Forårets næste mødedatoer er 6/4 og 27/4 og en sæsonafsluttende omgang engang i maj.

Vi glæder os rigtig meget til flere gode samtaler i BiblioteksBriksen.

Vil du vide mere, kan du kontakte Kit Mikkelsen: khmik@slagelse.dk eller Lone Arevad: loare@slagelse.dk

Forbehold:
Arrangementer afholdes efter gældende corona-restriktioner.

Der er tilmelding til alle arrangementer.

Skulle aflysninger blive uomgængelige, refunderes billetprisen i den forbindelse.