Biblio Bio

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio // Tour de France Special

Glæd dig til en sommerfilm om Tour de Frances egentlige stjerner: Publikum!

Filmen vises i Korsør.

For første nogensinde kommer Tour de France, verdens største cykelløb, til Danmark og lørdag den 2. juli kører Tour’en gennem Slagelse Kommune. Som optakt til denne store begivenhed viser Slagelse Bibliotek i samarbejde med Filmstriben dokumentarfilmen ”Holy Tour” (”La Grand-Messe”) fra 2018.

”Holy Tour” er en herlig sommerfilm om Tour de Frances egentlige stjerner: Publikum. Altså dem, som går ”all in” og bor i autocampere langs landevejene i ugevis! Som moderne pilgrimme i pensionsalderen venter de tålmodigt på det magiske øjeblik, hvor rytterne suser forbi. Imens de venter, nyder de livet i deres lille mikrokosmos. Og det er det liv, ”Holy Tour” fanger med humor, nysgerrighed og i en visuel stil et sted mellem Tati og Tintin – og til tonerne af Ravels ”Bolero”. For det handler ikke om at vinde, men om at være med, når tour’ens største fans følger deres helte fra sidelinien. En sand fornøjelse af en film. En anderledes herlig livsbekræftende sportsfilm.

Filmen har ikke haft dansk biografpremiere, men kun været vist ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i 2019 og igen i år ved særvisninger i en række kommuner.

Instruktører Valéry Rosier, Méryl Fortunat-Rossi
Belgien, Frankrig 2018
Spilletid ca. 80 minutter
Med dansk tekst

Gratis, men tilmelding er påkrævet.