Aflyst // Livestream: Er det sundt at blive bange?
Nogle elsker det, andre holder sig langt væk – eller for øjnene, når der bliver sat gyserfilm på, eller når resten af familien går ind i spøgelseshuset. Men helt fra vi er babyer, har vi en interesse for chok-effekter og titte-bøh-lege.
Det kan virke underligt, at vi frivilligt opsøger gyset, og man fristes til at spørge, hvorfor vi ikke bare lader være? Spørger man Mathias Clasen, der er horrorforsker og lektor på Aarhus Universitet, handler det om, at vi som mennesker leger med frygt som en forberedelsesmekanisme.
Til denne livestream gør Clasen os klogere på begrebet ’rekreativ frygt’, og hvordan små doser af uhygge, muligvis kan hjælpe os til at håndtere følelser som angst, stress og depression.
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. Livestreamingen er en del af Folkeuniversitets foredragstilbud.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.