Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Livestream: Afhængighed - Din hjerne snyder dig

Under overskriften ”Forstå verden med forskere” tilbyder Aarhus Folkeuniversitetet er række online livestreams. Her deler engagerede forskere og faglige eksperter deres viden. Aftenens foredrag er dr. med., ph.d. og psykolog Jakob Linnet , der vil dykke ned i, hvordan vores hjerne snyder os – og give tips til, hvordan du kommer din egen afhængighed til livs ved hjælp af simple redskaber.

Hvad viser forskningen om, hvorfor du bliver afhængig? Og hvordan du holder op med at være det? Når du er afhængig af noget, er det ikke selve handlingen – som fx at spise et stykke kage eller oddse – som du er afhængig af. Det er i virkeligheden forventningen om den pågældende ting, der gør dig afhængig. Det er den dopamin, der bliver frigivet i hjernen, når du tænker på, at du vil spise et stykke kage, der gør dig afhængig. Du er derfor ikke i stand til at stoppe igen, fordi du bliver belønnet for at fortsætte. Alt det kan du blive klogere på denne aften.

Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og varer cirka en time fordelt på 45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Livestreamingen er en del Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds om 'Hjernen', der foregår på Dokk1 i Aarhus den 27.-29. september 2024. Hearts & Minds er støttet af Lundbeckfonden.