Bliv inspireret til at leve en mere miljøvenlig hverdag
De fleste af os vil gerne værne om miljøet og omstille vores hverdag til at støtte op om et mere bæredygtigt samfund. Men det kan være svært at vide præcis hvad man kan gøre sin hverdag, for at passe på miljøet. På Slagelse Bibliotekerne kan du lige nu blive inspireret til en mere miljøvenlig hverdag.
Selve det at leve miljø- og klimavenligt og bæredygtigt kan være svært i en travl hverdag, hvor tingene går stærkt - og alt helst skal gå nemt og smidigt. Men det kan faktisk lade sig gøre.
Udstillingen ”Omstilling”, som kan ses på bibliotekerne i Korsør og Slagelse, er en inspirationskilde til bæredygtighed og omhandler litteratur om fx det økologiske landbrug og hvordan du laver økologisk mad, selvforsynende haver på storbyens tage, solcelleanlæg, bæredygtig arkitektur, genbrug af tøj, møbler og diverse affald til elbiler på vejene.
Landsdækkende samarbejde
Kampagnen ”Hvad gør vi nu? – vores omstilling til fremtiden” er et samarbejde mellem DR, de danske folkebiblioteker samt Dagbladet Information med det formål at indsamle danskernes egne fortællinger og erfaringer om, hvordan det er muligt at leve i en mere bæredygtig hverdag, hvor der tages hensyn til klimaet. Du kan læse mere om projektet på www.information.dk/journal/463615.
Søger du selv inspiration til at leve mere økologisk, grønt og bæredygtigt kan du finde masser af idéer i bibliotekernes udstillinger. Her finder du også avisen ”Omstilling”, hvor der ligeledes er masser af inspiration at hente, og som du er velkommen til at tage med hjem.
Har du lyst til at læse mere om miljøet og hvordan du kan leve en mere bæredygtig hverdag så lad dig inspirere i litteraturlisten om bæredygtighed her