Højtlæsning
Højtlæsning

Familielæsning – familien der læser sammen… kan lide bøger?

06.01.22
Flere og flere børn lære at læse – og læser rigtig godt! Men mange af dem, viser forskellige undersøgelser, synes faktisk ikke det er særlig sjovt at læse. Vi vil gerne være med til at gøre læsning sjovt! Og en af de måder, der gør læsning fornøjeligt for børn, er hvis de voksne omkring dem også læser – hvis de voksne vel og mærke selv synes det er alle tiders. Derfor har vi på biblioteket taget fat i nogle gode kolleger fra Sverige, Norge og Finland i et Nordplus projekt, for at høre dem, hvilke gode råd de har til underholdende familielæsning.

Guldkornene fra vores nabolande, får I præsenteret over det næste års tid – og her kommer de første fra Sverige:

Læs interaktive billedbøger med dine børn – og læg dig gerne ned på et tæppe eller noget andet behageligt, mens du gør det.

Interaktive billedbøger, er sådan nogle bøger, hvor børnene fortæller med, skal svare på spørgsmål undervejs eller gøre noget særligt – som at kradse på siden af en bog, vende den på hovedet, åbne en låge eller andet - for at få handlingen til at glide. I stedet for at læse bogen, kan man lege med den – hvilket både er sjovt for voksne og børn.

Her kommer en liste med anbefalinger til interaktive billedbøger – og rigtig god fornøjelseJ

Og husk! I er altid velkomne til at komme op på biblioteket og låne en familielæsepose – hvis I har lyst til at dyrke familielæsning endnu mere!

Familelæseposer