Anders And, Rip, Rap og Rup går online
Det er der heldigvis kommet hjælp til. Hjælpen kommer i form af et særnummer af Anders And. Her går Anders online sammen med Rip, Rap og Rup, der guider os rundt i den digitale verden. Særnummeret fortæller om digital sikkerhed, algoritmer og digitale vaner.
“Børn i dag vokser op i en verden, hvor det digitale fylder mere og mere. Derfor er det vigtigt, at de forstår at begå sig på god og forsvarlig vis. Med Anders And bladet møder vi børnene på en ny måde, med formidlingen om det digitale. Det er en verden og et sprog, som børnene forbinder med noget sjovt og hyggeligt, hvilket bringer læringen om det digitale i øjenhøjde” siger Anna-Sofie Bruun, fagkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.
Det er et blad, som hele familien kan læse sammen og få en både lærerig og hyggelig stund.
Du kan være heldig at få fingre i den fysiske udgave, men kan du ikke vente kan den heldigvis også findes online https://www.andeby.dk/upload/Online/Online_med_Anders_andeby_dk.pdf
Særnummeret er udviklet af Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Story House Egmont A/S.
Læs mere om udgivelsen på deres hjemmeside https://cfdp.dk/blog/unges-digitale-liv/anders-and-og-rip-rap-og-rup-gaar-online/