Efterårsferien nærmer sig

30.09.22
og på biblioteket skal det fejres med blandt andet teater og musik for familien.

Teater og koncert
Mandag 17. oktober er det forestillingen "Grev Gris" på Skælskør Bibliotek. Det er en medrivende, tosset og gakket historie uden sidestykke. Den handler om Prins Knud, der en dag møder en lille gris. Grisen leger i en mudderpøl i udkanten af en skov. De to bliver hurtigt de bedste venner, og fortællingen tager for alvor fart, da Prins Knud beslutter at præsentere den lille gris for resten af hoffet. 
Forestillingen henvender sig til de 5+ og deres voksne. 
Få billetter: https://www.place2book.com/sw2/sales/60kolrukgh 

Tirsdag 18. oktober vises forestillingen "...Om ikke at blive ædt" på Slagelse Bibliotek. Den handler om den søde og velopdragne Rødhætte bliver kastet ud i et surrealistisk eventyr, hvor hun møder ikke bare ulven, men også Hans og Grete, Askepot og mange andre eventyrlige figurer. 
Forestillingen henvender sig til de 5+ og deres voksne. 
Få billetter: https://www.place2book.com/sw2/sales/ti2q7cymms

Onsdag 19. oktober er det musikken, der skal fejres på Korsør Bibliotek. Her er der koncert med Jungle-Bongo. Sommeren er slut. Den mørke tid kommer nu, og JungleBongo inviterer indenfor i Bongoskoven! Her bor forunderlige dyr. De er ret sjove – men kan måske også være en lille smule uhyggelige – men kun lidt. Måske dukker den store pelsede BONGO-BJØRN op…! Uhaa!
Forestillingen henvender sig til de 5+ og deres voksne. 
Få billetter: https://www.place2book.com/sw2/sales/ihaldbib1a

Pyjamas Bio
Pyjamas Bio er der også tradition for at vi holder i ferien, så det gør vi selvfølgelig også denne gang - og vi lover at det er mindre uhyggeligt end i september! Denne gang smutter vi nemlig sydpå og ud på savannen med dansende dyr. Der er selvfølgelig også en bog som der plejer at være. 
Kosmorama, Skælskør tirsdag 18. oktober: køb billetter https://www.kosmobio.dk/ 
Slagelse Bibliotek onsdag 19. oktober: få billetter https://www.place2book.com/sw2/sales/s2u63mz5bq

Hele ugen
Gennem hele ugen er der mulighed for at være med til at strikke tørklæder til træerne, så de ikke kommer til at fryse. 

Vi har garn og strikkepinde til rådighed. Kan du ikke strikke kan du følge med på facebook, hvor vi fortæller hvornår der er en til at guide med strikketøjet.