Fyrre dage uden skygge af Olivier Truc

Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.08.14
Anbefalet af Preben Erck den 21. august 2014 Kåret som bedste franske krimi 2013.

Anbefalet af Preben Erck den 21. august 2014

Kåret som bedste franske krimi 2013.
Fransk forfatter skriver en krimi om samernes land med masser af kulde,rener, trommer og gamle traditioner.
Denne bog er aldeles fremragende. En bog hvor man lærer meget om samer og rener – uden at handlingen går i stå. Og så er det egentlig en fortælling om hvad der kan ske med små samfund og folkeslag når traditioner støder sammen med civilisationen.
Forfatteren har boet i Stockholm siden 1984, hvorfra han skriver om Norden og de baltiske lande til franske aviser. Det meget indgående kendskab til samernes kultur, som bogen virkelig vidner om, stammer fra forfatterens produktion af en dokumentarfilm om renpolitiet.(opererer over hele samernes land, som går igennem Norge,Sverige og Finland)
De styrer rensdyravlerne og deres interne konflikter og der udover er der også et almindeligt politi.
At temperaturen uden for har været tyve grader eller mere, og at sveden har dannet små, perlende klatter på min hud, når jeg har siddet i haven og læst, har ikke forhindret mig i at leve mig fuldstændig ind i Olivier Trucs arktiske fortælling. Krimien Fyrre dage uden skygge foregår i Sameland under lidt andre temperaturer. Minus 47 grader f.eks. Den franske forfatters krimi foregår i en lille del af det nordligste Norden, hvor solen i en periode slet ikke står op – og derfor ikke efterlader skygge.
En samisk tromme bliver stjålet fra et museum kort før en vigtig FN-konference i Oslo. En tromme, der har stor værdi for det samiske folk og symboliserer hele urfolkets identitet. En rensdyravler findes derefter myrdet – med ørerne skåret af.
Her er konflikter og intriger, interne magtkampe og hemmeligheder. Læg dertil en brutal og barsk natur. Det umage makkerpar Klemet Nango og Nina Nansen må virkelig vise deres køreegenskaber på deres snescootere for at finde både tromme og morder.
Klemet er den ældre, erfarne betjent, der selv er same og kender samernes skikke og traditioner, men også er i klemme mellem hans baggrund og hans liv som betjent. Nina er ung, nyuddannet fra politiskolen i Oslo, handlekraftig og stærk, men nogle gange kommer hun på glat is på grund af sin uvidenhed.
Bogen giver bemærkelsesværdige, indlevende og fascinerende beskrivelser af et samfund og en minoritet, der godt nok er en del af vores nabolande, men som  alligevel er fremmed og eksotisk .
Som hans franske kollegaer, især Jean-Christophe Grange, er afslutningen meget overraskende.