Hvad der skete Sct. Michaels nat
Udstillingen Cent peus, Mil passos er fra Catalonien og Slagelse er dens første stop på verdensturne - ja, rent faktisk er Slagelse den eneste by i Danmark som udstillingen besøger. Udstillingen består af 109 kunstsko som catalanske kunstnere har stået for og har fokus på fødder, drømme og at ta' skridt og flytte sig i verden.
X-class har arbejdet med det samme tema ved at tage billeder af deres fødder og drømme og de fik frembragt et spændende dansk modstykke til den catalanske udstilling. På aftenen stod de klar til at tage imod de 1644 gæster fra nær og fjern, der besøgte udstillingen - og de gjorde de på en levende måde, der fik alle til at føle sig velkomne og gik klogere ud. Udstillingen er nu sendt videre ud i verden og man kan se frem til at der udkommer en bog og film om projektet Cent peus, Mil Passos.
På den anden side af biblioteket stod Frank Fumlefod klar til at ta` imod børn og barnlige sjæle til en forrygende trylleforestilling med meget spas og ballade. Og efterfølgende gik han rundt og fremstillede en stor bunke af ballondyr og alle børn gik herfra med en rigtig god oplevelse.
Kl. 20.00 kom Martin Buch på scenen og spillede blide toner til de mange tilhørere der sad rundt omkring med kaffe og kage fra cafèen