Svære emner
Colourbox: Svære emner

Det der er svært at snakke om...

15.02.18
For mange børn og forældre kan det være svært at snakke om for eksempel mobning og ADHD. Her er en liste målrettet de yngre børn, der kan hjælpe med at få samtalen startet og komme videre med problemerne på en god og hjælpsom måde.

Alle katte har Aspergers Syndrom
Af Kathy Hoopmann, 2010
Introduktion for børn til autisme og Aspergers syndrom. Ud fra en sammenligning med katte forsøger man med humor at afdramatisere diagnosen. For 5 år og opefter. Billedfagbog  61.645.

Anton og kunsten at sige nej
Af Katrine Marie Guldager, 2013
Anton skal til påskefrokost med familien. Han glæder sig ikke, for han ved, at de andre vil stille krav og overskride hans grænser. Men heldigvis er farfar ikke sådan. For 5 år og opefter. Billedbog.

Alle hunde har ADHD
Af Kathy Hoopmann, 2011
Gennem korte tekster og billeder af velkendte situationer med menneskets bedste ven, hunden gives et indblik i og en forståelse for hvordan det er at have ADHD.For 5 år og opefter. Billedfagbog  61.645.

En historie om vokseværk
Af Kim Fupz Aakeson, 2006
Pers far har vokseværk. Efterhånden bliver han en kæmpe og voldelig drage. Per indser at han og mor må forlade huset for at få et godt liv. For 5 år og opefter. Billedbog.

Køteren
Af Kim Fupz Aakeson
Køteren bor under drengens seng. I al hemmelighed. Drengen fodrer den med rullepølse og franskbrød med syltetøj. Og køteren kan snart alle mulige tricks. Køteren gør faktisk alt hvad drengen beder den om. Og drengen er faktisk ret træt af sin mor og far. For 5 år og opefter. Billedbog.

En pige med pigsko
Af Mette Vedsø, 2017
Der var engang en pige, der elskede pigesko. Men da forældrene bliver skilt, må pigen søge trøst hos et stort træ. Her indser hun, at hun nu må ønske sig nogle pigsko for at stå fast og slå rødder. For 4 år og opefter. Billedbog.

Bare kald mig Tofte
Af Thomas Buttenschön, 2016
Tofte, en lille brun bjørneunge, bor alene med sin far i en lille by, hvor der ellers kun bor hvide bjørne. Toftes mor, som er en brun bjørn fra de varme lande, bor i den store by med sin nye kæreste, og Tofte savner hende. For 4 år og opefter. Højtlæsning med musik CD.

Lillebuk og bøllerne
Af Éric Englebert, 2016
Lillebuk glæder sig til at starte i skole, men hver dag bliver han drillet af nogle store bøller, så han til sidst hverken kan sove eller lide at gå i skole. Heldigvis kan fantasivennen, Ulrik, hjælpe ham. For 4 år og opefter. Billedbog.

Min dag i børnehaven
Af Ina Victoria Haller, 2017
Katinka og Frederik har superheltekræfter, fordi de er gode til at være venner, undgå mobning, vise respekt og hjælpe andre. De klarer mange situationer i børnehaven ved at vise mod og tage ansvar. For 4 år og opefter. Billedbog.