Mad og mennesker Inspiration til litteratur Af Heidie Schjøtt Grummesgaard 10.01.20 Gode romaner, der handler om mennesker, som mødes omkring mad. Det var ikke planen at købe kålroerAf: Anders Haahr Rasmussen, 2018Amanda drikker lidt for meget, arbejder lidt for lidt på sin afhandling og bekymrer sig lidt for ofte om hvad andre tænker om hende. Hun laver uden diskussion for meget mad, løber absolut for meget og taler helt utvivlsomt alt for længe med sig selv. Velkommen til Floras sommerkøkkenAf: Jenny Colgan, 2018Modvilligt forlader Flora London og rejser til barndomshjemmet på øen Mure pga. en arbejdsopgave. Opholdet på Mure giver hende mulighed for at forsone sig med fortiden, genoverveje fremtiden og måske glemme den håbløse forelskelse i sin chef Joel. Et spor af safranAf Rosanna Ley (2016)Nell's mor er død og hendes ægteskab er i krise. En rejse til Marokko bliver anledningen til et nyt venskab, afsløring af familiens hemmeligheder og modet til at udleve drømmen om sin egen restaurant. Middag med Edward. Historien om et uventet venskabAf: Isabel Vincent, 2017Isabel Vincents møde med 93-årige Edward fører til hyppige middage. Samværet får stor betydning for dem begge, da Edwards kone lige er død og Isabel er i en ægteskabelig krise. HundredefodsrejsenAf: Richard C. Morais, 2011Den unge indiske Hassan Haji kommer med hele sin store familie til en lille by i Sydfrankrig, hvor faderen under stort postyr åbner en restaurant. Den talentfulde Hassan bliver kokkeelev i restauranten overfor, og efter nogle år rejser han til Paris, hvor han ender med at blive stjernekok i det franske køkken. LivretAf: Kristian Ditlev Jensen, 2004Da Robin, som er madanmelder ved et dagblad, mister sin japanske kone, Midori, som begår selvmord, forsøger han at genvinde sin psykologiske ligevægt og retten til et anstændigt liv, via et hektisk liv som bringer ham kloden rundt, til excentriske madoplevelser og bizarre oplevelser. The HillsAf: Matias Faldbakken, 2019Velkommen til The Hills, en af Oslos mest hæderkronede restauranter fyldt med stamgæster, tjenere og traditioner. Historien foregår over et par dage hvor der bliver rykket ved vanerne. SødbitterAf: Stephanie Danler, 2017Sex, stoffer og gourmet. Det hektiske og rå liv backstage i restaurationsbranchen i New York, hvor Tess må arbejde sig op fra bunden. De to erfarne tjenere, Simone og Jake vækker hendes appetit på både mad, vin og sex. Den skønneste chokoladebutik i ParisAf: Jenny Colgan, 2019Arbejdsløse Anna Trent rejser fra sit middelklasseliv i England til et lille værksted i Paris, hvor den koleriske Thierry fremstiller den fineste gourmet chokolade. Her lærer hun om kærlighed til både mad og mennesker.