Billede af agenter

Spændingsromaner om den kolde krig

Dyk ned i romaner, der er spækket med konflikter, agenter, spionage og angrebsplaner

De dødes fjord
Af: Hans Jakob Helms, 2015
Den unge lidt naive medarbejder i Udenrigsministeriet, Ulrik K. Sonne sendes til Nairobi for at hjælpe med at fragte liget af en grønlandsk mand hjem til hans hjemby, Thule. Den unge mand viser sig at have været på sporet af en sag, som involverer både de danske og amerikanske efterretningstjenester.

Den blå græshoppe
Af: Søren Lassen, 2015
November 1963 og månederne frem: Mens verden begræder drabet på Kennedy udspiller der sig et stort drama i København, hvor tre myrdede prostituerede, hemmeligheder fra anden verdenskrig, en russisk spion, en skuespillerinde og en dansk avisredaktør spiller hovedrollerne.

Tripel
Af: Ken Follett, 2015
Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber.

Møde i Venedig
Af: Helen MacInnes
Klassisk spionjagt i 1960'ernes Europa plaget af den kolde krig og frygten for atomkrig. En teateranmelder og en kunstner indblandes i sindrige spionintriger i Paris og Venedig.

Magt og modstand
Af: Ilija Trojanow, 2017
Delvist dokumentarisk roman om magt og overvågning i det kommunistiske og post-kommunistiske Bulgarien.

Søde tand
Af: Ian McEwan, 2013
I begyndelsen af 1970'erne bliver den unge Serena Frome rekrutteret af MI5 og skal infiltrere en ung, lovende forfatter. Men hvem infiltrerer egentlig hvem, og hvem kan man stole på, når først der bliver følelser indblandet?

Min ven forræderen : en livsberetning om den polske oberst Ryszard Kukliński, der valgte at samarbejde med CIA
Af: Maria Nurowska, 2013
Romanbiografi. På baggrund af lange samtaler med Kukliński (f. 1930) berettes om hans tid i den polske generalstab og om hvordan han, med adgang til væsentlige dele af Warszawapagtens angrebsplaner, frygtede en 3. verdenskrig. Dette fik ham til at opsøge CIA i 1972, hvorefter han med sin nærmeste familie flyttede til USA

Unge Philby
Af: Robert Littell, 2013
Gennem venner, kærester og kolleger tegnes et portræt af den senere så omtalte dobbeltagent Kim Philby (1912-1988) som ung og håbefuld agent.

Koldkrigerens hemmelighed
Af: Peter Bogason, 2012
Spion-thriller. Tilbage i 1975, midt under den kolde krig, sank en dansk motortorpedobåd ud for Norges kyst. Da vraget hæves opdages en gemt mikrofilm indeholdende hemmelige oplysninger om søværnet. En spion har været på spil, men hvem er den skyldige?