Kunstdage i pinsen
I pinsedagene den 7.-9. juni åbner en mangfoldighed af udstillingssteder, kunsthåndværkere og kunstnere, både professionelle og amatører, dørene for interesserede borgere og turister.
Slagelse Kommune deltager igen i år i Kunstdage i Pinsen, hvor der er god mulighed for at blive inspireret og betaget af kunst og kunstnere af alle slags, der bor i lokalområdet. En pinsetur rundt i det skønne midt- og vestsjællandske landskab giver mulighed for at få et godt indblik i den varierede mængde af kreative udtryk, som områderne byder på.
Bare kom ind
Alle former for kunst kan opleves henover pinsen i det midt- og vestsjællandske. Alt fra billedkunst til skulptur, keramik, tekstiler og glaskunst og meget meget andet kan opleves under "Kunstdage i Pinsen". Alle medvirkende har åbent fra kl. 11 – 17 i dagene 7. 8. og 9. juni - så du kan bare komme ind. Der er garanti for nye gode oplevelser af kunstnerisk art.
Folderen
Folderen præsenterer 105 oplevelsesmuligheder inden for et meget bredt spektrum af kunstneriske udtryksformer. Alle, der besøger mindst fire udstillingssteder, har desuden mulighed for at deltage i konkurrencen om 10 gavekort á kr. 1500,-. Du kan hente folderen på Slagelse Bibliotekerne eller downloade folderen . Har du spørgsmål, kan du kontakte koordinator Kirsten Kildegaard Rasmussen på kirsr@slagelse.dk eller 58 57 54 55.
Kunstdagene i Midt- og Vestsjælland afholdes af kommunerne Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Ringsted, og Sorø. Kunstdagene er støttet af Kulturregion Midt- og Vestsjælland.
Rigtig god fornøjelse!