Marlon James: A brief history of seven killings
Anbefalet af Preben Erck
Bogen foregår på Jamaica fra 1976 til 1981 og tager udgangspunkt i en valgkampagne samtidig med et mordforsøg på Bob Marley i 1976.
Den politiske vold bliver afspejlet i fortællingen, fattigdom og rige europæere, eksempelvis Mick Jagger og Keith Richards som bor i Keiths hus på øen, spiller en rolle, og de er der fordi de er reggae fans. CIA er også tilstede og bliver beskrevet delvis ud fra ud fra den medbragte families forhold, til det at være udstationeret, i et fattigt uroligt land.
Ghettolivet, banderne, historien om Jamaica, og det at være en tidligere koloni bliver nærværende for dig som læser fordi mosaikken af bogens talrige fortællere fungerer som en enhed, uden at du taber tråden. De mange fortællere gør at du ser hele historien fra mange vinkler og fornemmer pulsen og livet tilbage i 70’erne på øen.
Udråbt som en af årets store romaner og fortællinger i 2014 og her ca. midt i bogen kan jeg kun være enig. Om den bliver oversat til dansk er en helt anden sag.